Svensk ordbok 2009, webbversion
rå
`
dföra sig
verb
rådförde rådfört
,
pres.
rådför
råd|för·de
●
rådgöra
mindre brukl.
komm.
han rådförde sig med systern
rådföra sig med ngn (om ngt/SATS)
sedan 1594
Subst.:
vbid1-302388
rådförande